Job hos Valport
Som en del af Valport bliver du en værdsat og værdifuld medarbejder.
At arbejde i Valport
Vores virksomhed består af teknikere og montører med mange forskellige tekniske uddannelser; tømrere, elektrikere, automekanikker bare for at nævne nogle. Det vigtigste er sådan set ikke uddannelsen. Vi bliver bundet sammen af arbejdet med portmontage og vedligehold, og vores lyst til at lære.
Det sociale fællesskab er vigtigt i Valport, og det fylder meget, for vi skal være glade for at gå på arbejde. Derfor bruger vi gerne tid sammen på sociale arrangementer 3-4 gange om året. Her kører vi Gokart – skyder Paintball og lignende, hvorefter vi gerne går ud og spiser sammen. Vi holder også en større sommerfest og julefrokost, hvert år..
Vi opfordrer alle vores medarbejdere til at sige noget, hvis de ikke føler sig glade for at gå på arbejde, så vi i Valport kan hjælpe vores medarbejdere til at få en god hverdag.
I Valport har vi meget med vores kunder at gøre, for det er dem, der har brug for montering, service og vedligehold af deres porte. Derfor gør alle vores teknikere og montørere deres bedste for at yde en service, der er helt i top.
Nogle dage kan godt være lange, fordi vi kører aldrig fra en kunde, før deres problem er blevet løst eller montage er færdig og kan forlades. Derfor har du også indflydelse på dine egne arbejdstider, således, at du ofte selv kan vælge mellem korte og lange dage, hvor det passer dig.
Hos Valport får du stillet egen firmabil til rådighed og ofte køres der direkte ud til vores kunder og hjem fra dagens opgaver. Dog kan der være dage, hvor der skal afhentes/ læsses varer på vores lager i Hvidovre
Derudover ved vi, at vores teknikere og montørere er gode til at finde balancen mellem frihed og ansvar, når de er på arbejde. Der skal nemlig være plads til både dem, der elsker at have travlt og dem, som gerne vil give sig lidt mere god tid. I Valport er der dage, hvor musikken kører på fuld drøn, og dage, som er lidt mere stille. Vigtigst af alt er at vores ansatte trives i deres hverdag.
Vil du være en del af teamet? Vi søger løbende nye teknikere og montører til vores teams.